Om at lave en madplan der virker


Proces, Senest / Thursday, June 28th, 2018

Er der én beskæftigelse, som jeg virkelig nyder, så er det at gå rundt på et madmarked i udlandet eller bare Torvehallerne i København, og drømme mig til delikate middage. Som en husmor i de varme lande, kan man shoppe mellem spejlblanke fisk, brandrøde jomfruhummere og limes så grønne at deres syrlighed næsten prikker én i øjnene; dufte og farver og stoflighed som vækker ens smagsløg og inspirerer til dagens middag. Jeg elsker at gå på opdagelse, og som det er kendetegnet ved i min familie, så er maden altså bare en stor del af dagen, og ofte også højdepunktet. (Måske for meget, hvis du spørger svigersønnerne i familien).

Disse inspirationsudflugter til spontane middage er dog desværre sjældent noget som jeg under mig. Sandheden er jo som for de fleste, hvis dage som er fyldt med hverdagsrutiner, at skal jeg lade mig inspirere af råvarer, så må jeg nøjes med de blege varianter som jeg finder i den lokale Nettos udvalg (og til nøds i Irma).

Måske derfor skulle der nogle børn til, hvor tiden og energien virkelig føltes knap, før jeg kunne se ideen med at lave en madplan. For det at lægge en madplan lyder næsten lige så spændende som at lægge et budget – og selv om dette er spændende for nogle (især min mand – han ved nemlig, hvordan man fester), så er det den slags tidsfordriv som kræver noget tilløb. Dengang jeg vendte tilbage fra barsel, fik jeg så taget tilløb. Med skepsis. Men jeg gjorde det, og erkender, at madplanen ér en børnefamilies bedste ven.

Fordi det sparer penge, tid og ikke mindst den sparsomme beslutningskraft, som jo som bekendt er en begrænset ressource – særligt i ulvetimen med børnene på slæb.

Ulempen ved madplaner? Man skal jo lissom stadigvæk lave de dersens madplaner.

Jeg har prøvet flere fremgangsmåder:

  • Brug de færdige madplaner, som man kan finde tusindvis af steder på nettet. Både bloggere og supermarkeder er gavmilde med den slags – ofte parrer de madplanen med indkøbslisten. Det har bare ikke fungeret for mig; for i en hverdag orker jeg ikke at skulle sætte mig ind i en ny opskrift. Dels fordi jeg helst vil lave mad på rutinen, og dels fordi jeg i en hverdag helst vil føle mig tryg ved at dagens middag er en, vi kan lide og bliver mætte af.
  • Lav ugens madplan en gang om ugen. I lang tid var lørdag formiddag reserveret til at forfatte en madplan for den kommende uge, samtidig med at der blev ryddet op og gjort rent i køleskabet. Denne skulle helst hænge klar på køleskabet kl 10, og inden kl 12 skulle vi helst have overstået ugens indkøb. Dette fungerede, men efter nogle morgener blev jeg lidt træt af at lørdag formiddag altid skulle bruges på madplaner – jeg var sjældent særlig inspireret. Og da lørdag formiddag blev inddraget til drengenes fritidsaktiviteter, blev denne madplansrutine da også syltet.
  • Lav madplan i løbet af ugen. I starten bestod en stor del af min BuJo faktisk af madplaner. Jeg tegnede løbende en uge op, og udfyldte så dagens ret ud for hver ugedag, efterhånden som dagene skred frem. Havde vi rester en dag, så skrev jeg det ind i den kommende uges plan med det samme. Det hjalp især da jeg valgte at flytte madplanerne fra BuJoen over til en seddel på væggen, så jeg ikke skulle finde BuJoen frem hver gang. Denne løsning fungerede faktisk godt, hvis man så bort fra at jeg ind imellem alligevel glemte at skrive på madplanen… og derfor endte jeg alligevel med at stå en lørdag formiddag efter afsluttede aktiviteter, uden nogen plan for hvad vi skulle have at spise samme frokost. Dette var den bedste fremgangsmåde indtil jeg en dag læste en facebook tråd om samme, hvor én skrev at hun…:
  • Laver madplan for 6 uger ad gangen, som så starter forfra igen. Jeps – 6 uger. Det lyder uoverskueligt og kedeligt, men det er det faktisk ikke. Når man laver madplaner for 6 uger ad gangen, så sikrer man, at man fx kun får pasta med kødsovs én gang hver 6. uge – hvis det er det man vil. Og til gengæld kan man glæde sig til, at om et par uger får man en lækker simreret på en almindelig hverdag. Og det bedste er, at siden jeg lavede min 6-ugers madplan for over 2 måneder siden – så har jeg faktisk ikke brugt en eneste lørdag på at lave madplan. For den har jeg haft klar – tried and tested.

Jeg er nu ved at slutte 2. rotation af denne 6-ugers madplan – og jeg er fan. Derfor syntes jeg, at jeg ville dele lidt tips og vejledning til hvordan jeg greb det an. Hele seancen tog mig måske lidt over en time. Og det var virkelig godt givet ud.

 

Trin 1: List alle familiens hofretter

Lav en liste over alle de retter som du kan komme i tanker om. Jeg vælger helst alle de sikre retter, som jeg er rutineret i og som jeg ved at vi alle bliver mætte af. Jeg deler opskrifterne op i følgende overskrifter, som jeg fordeler hen over ugedagene:

  • Fiskeretter
  • Simreretter
  • Kød + kyllingeretter
  • Vegetarretter
  • Pastaretter
  • Hurtigretter
  • Resteretter

Nogle retter kan selvfølgelig komme i flere kategorier, som fx pasta med laksestykker og flødesauce. Sådan en ret lister jeg under den overskrift, som i forvejen har færrest punkter.

 

Trin 2: Forbered madplanskema

Tegn en matrix: 7 rækker med 8 kolonner.

I den første kolonne skriver du ugenumrene, og øverste række fylder du ud med ugedagene. Vi køber ind om søndagen og starter derfor vores ugeplan samme søndag.

Hver ugedag får et tema. Hos os er søndage simremadsdage, fordi det er dér der er tid. Mandag har min yngste gymnastik efter vuggestue, og derfor skal aftensmaden hurtigt på bordet. Da torsdagen klassisk set er fiskedag i kantinen, har vi selv fiskedag om tirsdagen. Derudover skal fisk skal jo helst være så friskt som muligt, og derfor har vi fisk på programmet i starten af ugen. Onsdage er pastadag og torsdag er kødfri dag, som ofte også er restedag. Fredag er drengenes maddag, og vi har derfor tradition for, at der skal være skiftevis burger og pizza.

Lørdag er surprisedag. Det er her, hvor vi måske spiser ude, ruller grillen frem, prøver en helt ny opskrift eller lader os inspirere i Torvehallerne eller supermarkedernes delikatesseafdelinger. Det er samme princip i feriedagene. Alle feriedage er som udgangspunkt surprisedage, med mindre vi har et stramt program.

Trin 3: Lav madplanen

Nu er det med at fylde skemaet ud med retterne. Det går faktisk stærkt, når først man har valgt tema pr ugedag, og når man har en plukliste at gå ud fra. Jeg startede med søndagene, for der laver vi som regel de helt store retter som flere portioner med simremad og frikadeller i pandevis, så der er til flere dage. Disse retter med mange portioner kan jeg så gentage på restedage i hverdagene i ugerne efter.

Jeg udfylder skemaet med blyant, så jeg bedre kan rette og rykke rundt. Man kunne sagtens gøre det samme ved at lave madplanen digitalt, som i et Excel-ark.

 

Trin 4: Følg madplanen

Lev med din madplan de næste 6 uger – lav justeringer efterhånden, hvis den oprindelige plan ikke helt passer med en realistisk uge. Jeg skrev retterne op med kuglepen efterhånden som ugerne gik, og rettede til der hvor det passede bedre at spise noget andet.

Det skal lige siges: jeg fulgte sjældent en hel uges madplan helt slavisk. Var børnene trætte af ris den ene dag, så gemte vi risene og spiste brød til i stedet.

Havde jeg planlagt coq au vin på en af skønne varme majdage vi har haft i år, lavede vi kyllingelår med salat i stedet. Er man bare lidt kreativ, så vil samme ret ofte kunne varieres med forskelligt tilbehør – og på den måde bliver gengangerne frisket op.

Iøvrigt: Gem indkøbslisterne, som bliver lavet ud fra madplanerne – dem kan du nemlig bruge igen.

Trin 5: Gentag

Nu har du en rigtig god, gennemprøvet madplan. Start forfra med uge 1, når de 6 uger er gået. Lav justeringer, hvis du har lyst – det kan jeg godt finde på at gøre, hvis vejret, tilbud eller andet indbyder til noget andet end det planlagte. Det er hvad du gør det til.

Men vigtigst af alt: nyd den tid, som du tidligere brugte på febrilsk at skulle finde på 7 retter og dertilhørende indkøbsliste. Det kan passende gøres mens man tager på inspirationstur i Torvehallerne 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *