En ny, god vane: opvasken er klaret hver morgen


Senest, Vaner / Monday, April 9th, 2018

Det langsomme tempo i vores påskeferie var perfekt til at få indarbejdet nogle nye, gode vaner. Jeg havde flere vaner på ønskelisten, men kun denne, er det rigtigt lykkedes at bibeholde, og jeg er så glad:

Siden påskeferien startede, er vi hver morgen vågnet op til hvad der tidligere var et særsyn: et køkkenbord og vask, som var helt ryddet for opvask. Det vil sige, uden slingrende stakke af tallerkner og en konstant følelse af at være bagud med opvasken. Det har ellers været hverdag hos os, og det skal måske tilføjes: vi ejer faktisk en opvaskemaskine.

Det har været et evigt irritationsmoment, som på en eller anden måde gik hen og blev normalen hjemme hos os – så meget, at jeg tror at vi simpelthen udviklede en ‘opvaskeblindhed’. Alle de ting, der bare stod på køkkenbordet, dem lagde vi næsten ikke mærke til; indtil der simpelthen ikke var mere plads til at lave mad. Eller vi ikke havde flere tallerkner – så måtte vi skynde os at vaske nogle op i hånden. Eller indtil vi kom i tanker om, at der kom gæster… Så var det som om, at disse tårne blev helt pinligt synlige.

Jeg har læst et sted, at det åbenbart er et helt forskningsområde inden for psykologi, at finde ud af hvorfor det er så svært for mange at få taget opvasken – for selv om det ikke er noget som vi i familien har været ramt af, så er det både stressende og uhygiejnisk at lade beskidte tallerkner stå uden at de kommer videre. Det er måske bekymrende, men et eller andet sted beroliger det mig lidt, at vi ikke er de eneste. Man skulle ellers tro, at sådan en opvaskerutine var simpel nok til, at alle og enhver – selv min familie – skulle kunne finde ud af det. Planen ser jo rimelig ens ud for de fleste:

  1. Glas og service tømmes for madrester
  2. Det stilles i opvaskemaskinen
  3. Ting, der ikke må komme i opvaskemaskinen, vaskes op i hånden.
  4. Opvaskemaskinen igangsættes når den er fyldt
  5. Opvaskemaskinen tømmes når den er kørt færdig
  6. Vi starter forfra ved næste måltid

En ret så simpel rutine – så hvorfor har den så været så svær at følge?

Jeg gjorde det til en sport at kigge på hvordan opvaskerutinen var kædet sammen, og så identificere hvor problemet lå. For hvis rutinen fungerer i andre familier – hvorfor så ikke i vores?

 

Analysér rutinen og identificér problemerne

I løbet af dagen tog jeg nogle mentale noter, hver gang jeg bemærkede at der var den mindste modstand i processen. Hver gang jeg måtte minde nogen om en opgave, hver gang noget krævede noget ekstra energi, hver gang en af os måtte anstrenge os, eller der var andet, som bare ikke gik glat – så noterede jeg det. Ting, som bare var blevet en del af rutinens forløb, dem rippede jeg lidt op i, så det kunne rettes og justeres igen. Jep, jeg var pænt nørdet.

Det var en overraskende lærerig øvelse – jeg fandt flere ting ved rutinen, som ikke fungerede hos os. Fx, at børnene var afhængige af os voksne, til at kunne skylle havregrynen af og til at nå bestikbakken; at alle i familien havde brug for konstant at blive mindet om at putte tingene ned i opvaskemaskinen, i stedet for ved siden af vasken. Det var ikke ting, som kom som nogen overraskelse; men det var ting, som bare var og som vi aldrig fik gjort det store ved.

Men det, jeg identificerede som hele omdrejningspunktet, og roden til den onde spiral var denne: Opvaskemaskinen blev aldrig tømt, når den havde kørt.

Af en eller anden årsag, føltes det som en uoverskuelig opgave. Det tog sikkert ikke mere end 5 minutter at tømme den, men det føltes som en evighed. Også selv om vi grupperede alle gafler, knive, skeer og teskeer; samt tallerkner, glad, krus og tupperware. Og også selv om det er en helt standard størrelse opvaskemaskine. Også selv om vi satte musik eller en iPad med video på – så var det en stor anstrengelse at komme i gang. Måske fordi vi vidste, at når denne var tømt, så kunne man jo ikke bar eslappe af – man skulle i gang med at fylde den på ny, med alt det, der stod og ventede.

Men ud over det, så var der en anden grund til, at det føltes så uoverkommeligt: vi fyldte altid opvaskemaskinen helt op til bristepunktet. Vi satte nærmest ikke maskinen i gang, før der højest lå en millimeter luft imellem knivebladene i bestikbakken, og samtlige tallerkner var blevet kilet ned imellem hinanden. Det var med gode intentioner – vi ville jo gerne skåne miljøet, spare på energien og pengepungen.

Men prisen var så bare, at hver gang man åbnede for den færdige maskine, så blev man overvældet. At tømme den var virkelig noget, man skulle tage sig sammen til, hver gang – også selv om det sikkert ikke tog mere end 5 minutter, så var vi så fokuseret på at skulle nå så mange andre ting, at den der opvaskemaskine konstant blev nedprioriteret, hvis ikke decideret glemt!

Så det blev ikke gjort om morgenen; der havde vi for travlt og skulle ud af døren. Det blev ikke gjort før aftensmaden, for der skulle man jo nå at gøre maden færdig til kl 18, og efter aftensmaden var det det sidste, man havde lyst til, når man havde haft en lang dag. Og samtidig, så hobede gryderne, fadene og panderne sig bare op ved siden af vasken… for ikke at tale om diverse emballage som jo også lige skulle en tur under hanen for at gøre klar til genbrug.

Jeg læste derfor op på tips og tricks til, hvad der virkede for andre:

Den løsning, som virkede for os

Jeg ryddede ud i antallet af service og glas. Simpelthen. Og det mest overraskende var, at det affødte så mange flere forbedringer i opvaskerutinen end jeg havde regnet med:

At se en stor stak opvask var aldrig noget, der kunne motivere os til at komme i gang med opvasken. Vi havde i bedste fald udviklet en ‘opvaskeblindhed’, i værste fald en apati over at se opvasken stå – så vi undveg den. Det, der til gengæld virkede til at få os i gang med opvasken, det var oplevelsen af at tage den sidste tallerken fra skuffen, når vi dækkede bord.

Hvor meget har jeg ryddet ud? Jeg fjernede alt, undtagen 8 flade og 8 dybe tallerkner – for det var, hvad vi bruger på 1 dag: 4 dybe tallerkner bliver altid brugt til havregryn om morgenen, og 4 flade bliver brugt til aftensmad. Så er der 4 dybe mere, til hvis vi fx skal have suppe til aftensmad, og 4 flade mere, til hvis vi spiser frokost hjemme den dag. Jeg valgte at beholde 4 ens kaffekopper, svarende til de 2 kopper som vi voksne hver drikker om dagen, og 8 glas. Vi genbruger ofte det samme glas til flere måltider, da vi drikker vand for det meste, men af storsindethed har jeg givet familien lov til at kunne skifte glasset ud én gang om dagen (hvis de da ikke lige vasker den de har op i hånden).

Her er så den første fordel ved ikke at have så mange tind til rådighed: der vokser aldrig en frygtindgydende bunke som venter på at komme i opvaskemaskinen.

Men – hvad så med at få fyldt opvaskemaskinen op?

 

Jeg læste op på det, og lærte 2 ting: vores gryder kunne sagtens komme med ned i opvaskemaskinen, i modsætning til hvad jeg har gået og troet; og så lærte jeg, at man sparer op til 10 gange så meget vand når man vasker op i opvaskemaskinen, som når man vasker op i hånden. Altså vel at mærke, hvis man fylder den op, og man bruger et spareprogram, hvilket vi så gør. Vi plejede at fylde maskinen op med tallerkner, glas og bestik, hvilket sikkert var super miljøvenligt – men effekten blev begrænset, når vi så alligevel vaskede gryder og pander op i hånden. Så hellere vaske det hele op i opvaskemaskinen.

At fjerne størstedelen af tallerkner, glas og kopper, affødte altså nu den praksis, at gryder og kasseroller kom med ned i opvaskemaskinen for hurtigt at fylde den op. Hvilket affødte, at det blev meget mere overskueligt at tømme maskinen igen, da opvaskemaskinen jo var halvt tomt bare man tog den ene gryde ud… hvilket igen affødte, at vi nu hurtigt kunne få den fyldt og starte forfra med rutinen. Og når man sådan har sat sig for, at opvaskemaskinen skal sættes i gang hver aften, så bliver man kreativ med, hvad man ellers kan stoppe ned i den; opvaskebørsterne bliver rengjort meget oftere; ligesom madbeholdere og madkasser og drikkedunke, som jeg tidligere vaskede op i hånden.

Allerede nu vanen så godt som indgroet, med at sætte opvaskemaskinen i gang efter at madpakken er lavet om aftenen; lade opvaskemaskinen køre hen over natten; og næste morgen tømme den igen. Jeg starter morgenen med at dække morgenbordet med tallerkner og skeer direkte fra opvaskemaskinen – så er en stor del af tømningen allerede klaret!

At fjerne en stor del af vores tallerkner og glas har altså betydet, at vores rutine er blevet så meget lettere. Ja – vi vasker op meget oftere end før, med når rutinen er så nem, så er det ikke længere noget, vi gruer for – og jeg føler ikke, at al min energi er suget ud af min krop, når jeg er færdig, tværtimod:

Jeg har en fantastisk følelse af at have opnået noget helt fra morgenstunden.

6 Replies to “En ny, god vane: opvasken er klaret hver morgen”

    1. Haha – tak 🙂 Ja, ‘trætingen’ er faktisk en virkelig gammel sag, som var blevet efterladt af tidligere beboere dengang vi boede i en lejlighed på Nørrebro. Jeg ved kun, at vi har haft den siden 2005 – hvor meget ældre ved jeg ikke… men det er lidt sjovt at tænke på at den har fulgt os så længe – og holdt!

    1. Tak, Tulle! Jeg er glad for, at du kan lide indlægget 🙂 Ja, det gør bare virkelig en forskel. Faktisk glemte vi at sætte den i gang i går aftes – men den var ellers fyldt og klar og nem at få i gang. Lidt sjovt at fundere over den følelse jeg får nu omkring opvasken… det er ikke som at træde ind i en stor, mørk sky, hver gang vi skal i gang med opgaven. Det er nærmere som at vifte en lille hvid sky væk, så jeg kan se klart igen 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *