Feriedesign – planlægning med tidsblokke


Senest, Tidsstyring / Sunday, March 25th, 2018

Måske var det det vinteragtige forårsvejr, som gjorde at planlægningen af vores påskeferie kom sent – ja, i fredags, aftenen før vi tog hul på påskeugen. Med træer, hække og buske i en flad, gråbrun nuance, stillet op mod en himmel i samme farve som opvaskevand – så har det været svært at forstå at påsken og skiftet til sommertid faktisk skulle finde sted om et par timer. Vi plejer at pynte vindueskarmene op til påske med grene der bruser med solgule blomster – men lige nu er forsythiaen i haven fuldkommen grå og bar. Så påsken kom alligevel mere eller mindre bag på mig, og der er umiddelbart langt imellem den stemning jeg er i, og den, jeg ser for mig i inspirationscollagen, som du ser på mobilskærmen i disse billeder, og i indlægget her.

For at hjælpe stemningen lidt på vej, har jeg derfor gjort 2 ting: den helt lavpraktiske og umiddelbare var at købe valmuer og anemoner i pastelfarver; den anden var at planlægge aktiviteter som rammer den stemning, som jeg går efter i min ferie.

Jeg bruger (naturligvis) min bullet journal til at nedfælde mine planer for ferien – tegnet som en kalender, med ugedagene ned langs siden og klokkeslet på tværs:

I denne kalender har jeg tegnet og skrevet de aftaler jeg i forvejen ved at jeg har fået (nogenlunde) på plads. Nedfældet med blyant, fordi der stadig er et puslespil i gang med at få påskefrokoster og legeaftaler aftalt helt på plads.

Som altid planlægger jeg i tidsblokke, i stedet for minutiøst. Jeg kommer til at skrive mere om planlægning med tidsblokke i et andet indlæg, men i bund og grund vili det sige at jeg reserverer strækninger af timer og allokerer dem til enten en aktivitet eller en aktivitetsoverskrift. For at sikre en ferie i langsom tempo er mine tidsblokke strukket langt; både de daglige rutiner (måltider, morgenrutiner osv), men også alt, hvad der strækker sig derimellem. Alle disse tidsblokke er på mindst 2 timer, og alle aktiviteter som inddrager børnene er på mindst 3 timer – for at give plads til nysgerrige indskydelser og svære overgange. De faste aktiviteter, som resten af ferien er planlagt rundt om, er disse:

  • De daglige rutiner – min yngste drengs middagslur, frokost kl 12 og aftensmad kl 19
  • Søndagsrutinen såsom at skrive madplan, storindkøb og den slags – uden den, føler vi os bare ikke klar til den kommende uge.
  • En kæresteaften, hvor bordet er booket – den
  • Påskefrokost med svigerfamilien
  • Påskefrokost hjemme med mine forældre

Og så er der drysset masser af kulturelle og udendørs aktiviteter på de tomme formiddage, og praktiske opgaver til om eftermiddagen.

Det kan sagtens være, at planen slet ikke holder. Dels har jeg aldrig prøvet at planlægge en hel uges ferie så detaljeret, og dels ved jeg at vejret, humøret, energiniveauet og andre ukendte faktorer kan gøre, at ting skal rokeres rundt, erstattes af noget andet eller slet ikke bliver til noget. Det vigtigste for mig er bare, at jeg er bevidst om at få fyldt op i de områder som vi gerne vil prioritere, men som bare er svære at få gjort så meget ved i hverdagen. For at ridse op, er det disse ting, i prioriteret rækkefølge:

  • At vi får plejet og bygget vores relationer op; både familie og venner
  • At børnene får oplevelser, både nye og de traditionelle som hører til sæsonen til; museumsbesøg og påskeæggejagt
  • At jeg får lidt romantisk tid med min mand – her har vi booket bord på en restaurant
  • At vi får spist lidt ekstra lækker mad, prøver en ny opskrift eller 2
  • At vi får sovet ud (det er til evig tid tiltrængt i mit tilfælde)

Som med alle planer og intentioner er det altid spændende at se, i hvor høj grad de bliver fulgt og opfyldt. I næste indlæg – efter ferien – melder jeg status på hvordan det er gået.

PS: Hvis du ikke allerede har, så se også indlægget med inspirationscollagen, hvor jeg gennemgår hvordan jeg finder frem til prioriteterne for ferien.

SaveSave

SaveSave

SaveSave

SaveSaveSaveSave

SaveSave

One Reply to “Feriedesign – planlægning med tidsblokke”

  1. Jeg kan godt lide konceptet. En ferie i langsom tempo men stadig planlagt. Cool. Jeg har læst lidt om Bullet journals men er aldrig rigtig selv kommet igang med at bruge det. Måske jeg kan finde inspiration til at komme i gang herinde. Tak for endnu et inspirerende indlæg.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *